VIGTIG INFORMATION: Opleves der fejl ved LOGIN - så slet browser cookies og prøv igen.

English
0

Din kurv er tom

Gratis

Lyt eller download guidede meditationer her

Ønsker du at downloade lydfilerne nedenfor, skal du trykke på de 3 prikker til højre på medie afspilleren.
(Kun på computer - Vises de 3 prikker ikke, så prøv med Chrome browser).
Ønsker du lydfilerne på din bærbare enhed, skal du overføre fra din computer til din enhed efter download.

 

FORSTÆRK DIT ENERGIFELT

Her får du en meget konkret kontakt til dit eget inderste. Du udvider din power, så du bedre kan føle dig selv og din egen energi mere klart. Derefter modtager du energi, som forstærker din power.

Redigeret af Asger Techau

 

JORDFORBINDELSE

Denne meditation har fokus på at få din grounding/jordforbindelse på plads.
Den hjælper dig med at øge kropskontakten, så du bliver fysisk og psykisk opladet.

Redigeret af Asger Techau

 

GRYDEØVELSE

Fokus er at slippe de energi- og følelsesmønstre, som du har optaget fra andre i løbet af dagen og blive fyldt op med den energi, der en rigtig for dig, i stedet for.

Denne øvelse kan også bruges til at slippe gamle problemer eller følelsesmæssig belastning, som du har opfanget fra familie, venner eller arbejde, tidligere. Dette er den eneste af meditationerne, som har direkte kontakt til en åndelig hjælper. Du kan også forestille dig en kær afdød som den person, der tager gryden væk fra dig og letter energien igen.

Redigeret af Asger Techau

 

LUKKEØVELSE

Denne øvelse hjælper dig til at trække dine ”følehorn” lidt tilbage til dig selv og blive forankret i dig selv igen. Du bliver ikke lukket ned for at føle andre, men en del af oversansningen som er meget belastende, bliver stoppet.

Tænk det lidt som, at du går fra langsynet til nærsynet og at du har tættere kontakt med dig selv, end du har med andre. Det er en træningssag, som kræver noget selvdisciplin, men mærk hvor afslappet du er i psyke og krop, når du laver øvelsen. Læg mærke til, hvor anspændt du bliver sammen med andre, når du kommer til ubevidst at ”åbne op for sanserne igen”, og så træn dig i at have samme afslappethed sammen med andre.

Redigeret af Asger Techau

 

SKYTSENGEL LYN GROUNDING

 En meditation hvor du omsluttes af din skytsengels energi og nærvær, hvor du bliver favnet og får hjælp til at komme i ro og på plads i dig selv.

Redigeret af Mikkel Mortensen

 

SØJLEN AF LYS

 En meditation hvor du forbindes med søjlen af lys. Når du mærker søjlen af lys omkring dig, kan du bedre slappe af, finde ro, og mærke dig selv. En kort meditation med en stor virkning, her og nu.

Redigeret af Mikkel Mortensen

Intro til søjlen af lys:
Søjlen af lys ser jeg som en portal mellem den fysiske og den åndelige verden. Mange med nærdødsoplevelser beskriver en tunnel af lys og fredfyldthed. 
I virkeligheden er det en dimension mere end en tunnel/søjle. Vores sjæl kender den og via vores sjæl har vi kontakt til både det fysiske liv og den åndelige verden. 
Når vi bliver født kommer vores sjæl ned gennem den ”tunnel” og når vi dør gå sjælen op igen. Når vi drømmer, meditere og har kontakt med vores sjæl/inderste essens så har vi også mulighed for kontakt med den åndelige verden og den støtte, vejledning og healing der er der. 
Det er denne kontakt mellem dig, din sjæl og den åndelige verden jeg formidler for ved at forbinde dig med søjlen af lys.
Det er et kærligt, guddommeligt og trygt nærvær.

Generelt:
Meditationerne må ikke høres, mens du kører bil, da du kan komme i en dybere indre kontakt med dig selv og slippe noget at opmærksomheden på den ydre verden.

Ingen ord og vendinger er nævnt ud fra en bestemt trosretning, det er ment som energi-billeder og nærvær.

Det er vigtigt, at du er helt på plads i dig selv efter hver meditation. Hvis du ikke føler dig groundet/jordforbundet nok, kan du forestille dig, at der er tykke rødder som kommer ud af dine fødder, og søger fæstne i Jorden, eller høre skytsengel lyn-grounding meditationen eller jordforbindelses-meditationen (GRATIS MEDITATION’er). En god gåtur eller dit ynglings dansemusik kan også bruges til at få din opmærksomhed tilbage til kropsfornemmelsen. Du kan også orientere dig rundt, der hvor du er og lade blikket søge noget, hvor du synes det er rart at kigge på og så mærke roen i hele kroppen, både på ryg og ned til fødderne. Det er dit eget ansvar at komme helt tilbage til god kropsfornemmelse og dagsbevidsthed efter en meditation.

Det er healings-meditationer, så der kan komme udrensning i forbindelse med, at du lytter til meditationerne, både fysisk og psykisk. Dette er helt normalt, og det er derfor vigtigt, at du mærker efter, hvilke meditationer du skal høre og hvornår. Healingsprocessen vil vare længe efter du har lyttet til meditationen, da den aktiverer dit selvhealingspotentiale, din genoprettelseskraft der søger at du trives og er i balance.

 

 

Benyt IKKE "læg i kurv".

Ønsker du at downloade lydfilerne ovenfor, skal du trykke på de 3 prikker til højre på medie afspilleren.
(Kun på computer - Vises de 3 prikker ikke, så prøv med Chrome browser).
Ønsker du lydfilerne på din bærbare enhed, skal du overføre fra din computer til din enhed efter download.

Benyt IKKE "læg i kurv".